Bliss
Bliss er det landlige USA. Landsbyen, der ligger i Idaho og har 300 indbyggere, er præget af forfald. Det første, man tænker på, når man går ned ad hovedgaden, er byer som Pompei og Tjernobyl. Men Bliss har en stor fortid som pionerby. Og det er ikke kun forfald. I modsætning til en dansk landsby af samme størrelse var der både en skole og et posthus. Dertil kom blandt andet to benzinstationer, en brandstation, en kirke og et motel. En mexicaner, vi fik en lang snak med, fortalte, at der er masser af arbejde at få i landbruget. Han var godt tilfreds med sin løn, men han arbejdede også 12 timer om dagen 6 dage om ugen.